Copenhagen Floorball Club er en klub, der bygger på en række værdier, der gør det muligt for os både at arbejde med mangfoldighed og plads til alle – samtidig med, at vi når rigtig gode sportslige resultater. Floorball er en sport i rivende udvikling, og klubben vokser fra år til år, men uden at vi mister fokus fra vores kærne værdier.
Herinde kan du læse mere om vores værdier, og lære lidt om hvem vi er som klub.
Mangfoldighed og tolerance:
Hos Copenhagen Floorball Club vægter mangfoldighed tungt som en værdi, og derfor gør vi aktivt en indsats, for at sørge for at der er plads til alle, uagtet baggrund, niveau, etnicitet, køn, seksualitet mm. Vi mener at Floorball er en sport for alle, og derfor tolererer vi selvfølgelig heller ikke hadefuld retorik mod andre.
For at fremme mangfoldigheden i klubben, er CFC også en del af et socialt partnerskab med Københavns Kommune, hvor vi arbejder på at udbrede floorball i lokalområder som Enghave og Folehaven. Derudover tilbyder vi også sproghjælp og mulig kontingentfritagelse til de familier der har brug for det. Du kan læse mere om vores sociale partnerskab her.
Fællesskab:
Hos Copenhagen Floorball Club går vi også meget op i fællesskab, og derfor sørger vi altid for at skabe en tryg og inkluderende stemning til alle træninger, for at styrke sammenholdet og fællesskabet på de forskellige hold.
Derudover afholder vi også sociale arrangementer som fællesspisning, julebanko og sommerfest i klubben, hvilket alt sammen er med til at styrke fællesskabet i klubben.
Kvalitet:
Selv om vores træninger er bygget op omkring at skabe fællesskab og god stemning i trupperne, så går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Alle vores hold er udstyret med yderst kompetente og erfarne trænere, der sørger for kontinuerlig spillerudvikling på alle vores hold. Vores øje for kvalitet afspejles også i vores succesfulde dame og herre ligahold der har vundet et hav af trofæer igennem årene.
Du kan læse mere om hvad vi gør for talentudviklingen i vores klub her.
Fair Play:
Hos Copenhagen Floorball Club vægter vi Fair Play meget højt, hvad end der er til træning eller til kampe. Vi sørger for at fortælle vigtigheden af Fair Play videre til alle vores medlemmer, og manglende Fair Play vil også blive italesat, så vi kan fortsætte med at være et godt forbillede for vores medlemmer, men også andre floorball klubber.
Nikotin- og alkoholpolitik:
Vi har som klub, og som en del af Københavns Kommunes idrætsanlæg valgt i samarbejde med DGI at køre kampagne om at informere om konsekvenserne ved brugen af nikotinprodukter for de ældste hold, samt vi har deltaget i kampagnen "Tak fordi du ikke ryger her", hvor vi har spillere med i materialet og blandt andet i en kort film som kan ses længere nede på siden. Det gør samtidig, at vi frabeder indtagelse/brug af nikotinprodukter under træning og kampe.
Ligeledes har vi en alkoholpolitik om, at alkohol ikke indtages af spillere/trænerteamet i relation til træning eller kampe og man skal følge aldersgrænsen ved sociale arrangementer.
Se Copenhagen Floorball Club og idrætsforeningerne omkring Valby Idrætspark's holdning til nikotin forbrug til træning.