Har du lyst til være med, kan du møde op til træning og snakke med en af trænerne ved ankomst. Vi byder altid nye spillere velkommen og du kan prøve 3 gange før du melder dig ind. Det er ligeledes muligt at låne stav. Kom med indendørs sko og drikkedunk - så er du klar.
Lidt om indholdet:
På CFC U11 er der lige dele af teknik-, fysisk- og kamptræning. Et typisk program indeholder opvarmning, løbeøvelser, dribleøvelser, skudøvelse, samarbejdsøvelser og kamp. Hertil kommer, at vi vægter det sociale sammenhold meget højt og sørger for, at det skal være sjovt at komme til træning
Hvor trænes der:
Gl. Valby Hal.
Hvornår trænes der:
Mandag 16.00-17.15.
Onsdag 16.30-18.00.
Få mere information om tidspunkter, aflysninger mm. under Aktiviteter, eller i Kalenderen på bunden af denne side.
Kampe & Stævner:
Vi spiller på mellembane til stævnerne. Information om kampe og stævner kan findes i aktivitetskalenderen, eller længere nede på siden. Tilmelding til kampe skal ske senest en uge inden kampdag og meget gerne før.
Udover turneringsrækken, deltager vi i Rungsted Cup som er første weekend i september og Landsstævnet som afvikles i april/maj måned.
Når man deltager i kampe skal man spille med beskyttelsesbriller, vi anbefaler derfor at man køber et par enten via nettet, floorballcenteret eller til vores klubaftner. Man kan selv købe sit kamptøj og få sit eget trøjenummer efter aftale og ellers kan man låne af klubben.
Hvem kan træne på dette hold:
Holdet er for spillere på alle niveauer, født i 2012 og 2013.
Hvordan tilmelder jeg mig holdet:
Tilmelding til holdet kan findes ved at scrolle ned på bunden af denne side.
Har du yderligere spørgsmål, så send gerne en mail til info@copenhagenfc.dk
Hvem træner:
Jeppe er hovedtræner for U11 holdet.
Jeppe har mange års træner og spiller erfaring, og spiller i øjeblikket på U23 holdet.
Holdsport, MVP og tilmelding til træning og kampe:
Vi bruger holdsport til al kommunikation, til-/framelding til kampe og stævner samt til kontingentbetaling. Spillere skal derfor have en profil med forældreoplysninger, så vi også altid kan få fat på en forældre. Vi opfordrer jer til at melde jer til og fra træningen, så er det nemlig meget nemmere for trænerteamet at planlægge træningsdagen. På holdsport arrangerer vi også kørsel til/fra kampe, dommerbord, forældre- eller holdaktiviteter mm.
MVP app bruges som officiel kamptilmelding, så dit barn skal have en profil.
MVP app er en app til Android og iOS, og den kan findes ved at søge "MVP app" i din app store. I MVP app'en er det ligeledes muligt at se kampresultater.
Hvem er holdleder:
Holdet skal have ny holdleder, Maria Saul hjælper i overgangen.
Hvad laver holdlederen?
Det er nødvendigt med en holdleder, da det er med til at sikre en god kommunikation på holdet og mellem holdet og bestyrelsen. Hvis en holdleder ikke kan være til træningen er det de forældre, der er til stede til træningen, som skal have "opsyn" med spillerne, dvs. hvis der er ekstra uro sørger for at de kommer i fokus eller hvis en spiller bliver ked af det bliver trøstet.
Dato | Beløb |
---|---|
15. jan | 850,00 kr. |
15. sep | 850,00 kr. |