Ligaholdene kom godt fra start

Begge ligahold fik hevet en sejr hjem i sæsonens første turneringskampe. Dameliga skulle dog først igennem nogle perioder, hvor de var bagud, inden de hentede Hvidovre og vandt 7-6.

Herreliga har skrevet kampreferat. Det kan I læse her:
Det nye unge og sultne Copenhagen hold sejrede i ligapremieren!
Copenhagen kom stærkt ud til kampen, og efter at have vundet første face-off, stod den 1-0 ved Kenneth Danielsen efter kun 46 sekunder. Copenhagen fortsatte herfra med god fart og meget bevægelse i sit angrebsspil, uden at Skanderborg nåede at komme ind i kampen. Perioden sluttede 4-1 til Copenhagen.
Første 10 minutter i anden periode startede mindre godt. Skanderborg får taget teten, og kommer også på 4-3 imens Copenhagen må kæmpe alt hvad de har lært for fortsat at være med i kampen. Men da kampen lå på vippen, fik Christian Holmsteen scoret det vigtige mål til 5-3. Et lumsk skud ude fra banden, der kun lige fik sneget sig på den rigtige side af stolpen. Derefter stod den Copenhagen på det hele. Perioden slutter 8-3 inden sidste og afgørende periode.
Sidste periode spiller Copenhagen kontrolleret, og Skanderborg finder aldrig spillet og kræfterne frem til at kæmpe sig tilbage i kampen. Sidste periode ender 3-1, og kampen slutter derfor 11-4. (4-1, 4-2, 3-1).
”Kul att se att det vi tränat på även fungerar väl ut i en ligakamp, det ger energi til fortsättningen.” Udtaler træner Tony Taijala efter kampen.
En helt igennem stærk præstation med op til flere debutmål.
Point:
Rasmus Lilleballe Poulsen: 3+1
Victor Holmsteen: 1+2
Martin Grønborg: 0+3
Christian Holmsteen: 2+0
Simon Bondo: 1+1
Kenneth Danielsen: 1+1
Kasper Abildgaard: 1+0
Jon Beck Poulsen: 1+0
Jonathan Carlsen: 1+0
Mikkel Planteig: 0+1
Jeppe Hove: 0+1
#ForzaCopenhagen

Tillykke med sejren til begge hold. Forhåbentlig fortsætter Copenhagen herreliga de gode takter, når modstanderen på onsdag kl. 20:00 er Helsingør FT på udebane og vi håber dameliga, der skal møde Hvidovre igen på lørdag, endnu en gang hiver 3 point med hjem.

Så er turneringen skudt i gang

Turneringen startede for flere hold i weekenden


U11 der fik hjælp af Piger fra Girls Only, kæmpede en rigtig flot kamp. Der var masser af kampgejst og smil på læben trods af et stort nederlag til Jægerspris. Vi glæder os til at se U11s næste kamp!


U13 spillede også en flot kamp og vandt 8-1 over Jægerspris. Der var U13-debut til flere spillere og den nye træner Jonathan.
Flot kæmpet af begge hold.

U15 har også fået nye trænere, Simon og Jeppe, og sammen med holdet kom de godt fra start med en 3-1 sejr over et godt kæmpende Jægerspris-hold. Sixten scorede sit første U15-mål, der var comeback til V og Tais og Noel var blevet klar efter sin skade.

Alle tre hold skal i kamp igen på søndag den 24.09. U17 og U20 spiller deres første kampe den 1.10 og 3.10.

Den 1.10 spiller næsten alle vores ungdomshold på hjemmebane, så kom i hallen og hep!