Turen til Bornholm er aflyst :-(

Turen til Bornholm er desværre aflyst, da ingen af klubberne derovre kunne stille ungdomshold :-(. Alf arbejder på højtryk på at prøve at få alle pengene igen – og det ser fornuftigt ud – men der kommer en konkret melding, når vi har den. Vi er rigtig kede af aflysningen, da vi og mange andre havde glædet sig. Men der er ikke noget at gøre ved det.

Spillere i alderen 11-16 år kan I stedet melde sig til Floorball Danmarks spillerudvikling/talentprojekttræning på lørdag den 26.08 i Gl. Valbyhal. Info om aldersgrupper, tilmelding og betaling (koster 150 kroner), kan I se i linket. http://floorball.dk/spillerudvikling/#toggle-id-2
I skal selv tilmelde jer og det skal være senest mandag.

MVH
Alf og Sidse

TRÆNING STARTER OP I DENNE UGE FOR MANGE HOLD

Kære alle medlemmer
I fredags fik vi endelig besked vedrørende klubbens træningstider næste sæson og her i weekenden har vi delt dem ud på holdene. Det er et stort puslespil og vi har forsøgt at tage hensyn til så mange ønsker som muligt.
En ny sæson står for døren og vi glæder os til at komme igang.
Med åbningen af den nye Hafnia-Hallen gav det klubben mulighed for at søge ekstra haltider og derfor har vi først nu kunne melde ud hvornår og hvor holdene starter. Vi har fået mere haltid i Valbyhallen, men da den er i gang med lydisolerende forbedringer, kan vi ikke starte alle hold op i august måned. Vi beklager virkelig, at nedenstående først meldes ud nu, men andet har ikke været muligt desværre.

Følgende hold starter i denne uge:
U11
U13
U15
U17
U20
Herreliga
Herre 2
Dameliga
Dame 2

Følgende hold starter først i uge 36 (fra 4/9)
Damemotion
Herremotion
Forældremotion
Pigehold
U7
U9
Målmandstræning
Østerbro/Nyboder Skole
Familiefloorball

Frederiksberghold får direkte besked op opstartsdato, når vi kender den.

OBS! fra september træner U11 16.00-18.00 om onsdagen, hvor der er tilbud om at forældre og søskende kan spille med de sidste tre kvarter.

Vi opdaterer resten af hjemmesiden med træningstider, nye trænere og holdledere hurtigst muligt!

Det er en stor kabale der skal gå op, og der kan komme ændringer som så vil blive meldt ud på de enkelte hold.
Vi vil benytte lejligheden til at påminde jer om kontingentindbetalingen, som kan betales via dette link https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk/77/

Husk at allerede på lørdag d. 12/8 kl 13.00 vil klubbens herreliga hold spille kamp imod Schow Legends i Gl. Valbyhal kl. 13.00. Vores U15 hold spiller en træningskamp imod svenske Gårdarike kl 11.00 samme sted.
Til Valby Kulturdage lørdag d. 2/9 vil Copenhagen FC stille udendørs bane op foran Prøvehallen. Vi håber, at de hold der ikke er i aktion andre steder, kan komme forbi pladsen og vise sporten frem. Her tænker vi især på 60+, U9, U11 og pigehold.

Vel mødt i hallerne!!