Klubudflugt til kidzliga og to floorballbrag 4. marts

INVITATION!

Helsingør Floorball arrangerer i samarbejde med Rungsted Floorball et brag af en floorballfest den 4. marts.
Der vil være:
Kidzliga for U7 til U13 hold fra 10-13.30
Ligakamp mellem Helsingør og Copenhagen kl. 11
SSL (svensk ligakamp) mellem Helsingborg og Linköping kl. 15.00 og masser af ting at kigge på – og købe – hele dagen.

Vi vil gerne lave en klubudflugt ud af det og stille med så mange hold som muligt til kidzligaen og med så mange tilskuere som muligt til de to kampe, så sæt kryds i kalenderen og find ud af om I skal med. Jeres trænere/holdledere vil samle tilmeldinger.

Klubben giver et lille tilskud, men kan ikke betale deltagelsen fuldt ud, så børn der skal med til kidzliga skal betale 50 kroner per barn og de enkelte hold skal selv arrangere transport.
U15, U17, forældre og andre der gerne vil se SSL-kampen kan købe billetter med foreningsrabat til 75 kroner.

Hvis I har spørgsmål, så skriv til info@copenhagenfc.dk

MVH
Bestyrelsen

Sommercamps – sæt kryds i kalenderen

Copenhagen FC holder igen vores efterhånden traditionsrige sommercamps – med mørkefloorball, teknikprøver og meget mere. Det er hver dag i uge 26 (26. juni til 30. juni) fra ca. 9-15.

Det er for piger og drenge fra 6-13 år. Man er velkommen uanset niveau og erfaring med floorball. Vi sørger for at alle kan være med og at alle bliver udfordret.

I år forsøger vi at samle vores trænerkræfter, så vi udelukkende har camp i uge 26, men tilgengæld har plads til lidt flere deltagere og bedre mulighed for at differentiere træningen.

Mere info og mulighed for tilmelding følger snart, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

mvh
Bestyrelsen

Teknikcamp for de 6-11 årige – alle niveauer

Floorballcamp – teknik, skud og sjov!
For alle spillere – uanset niveau – mellem 6 og 11 år. (herunder dem der aldrig har prøvet floorball, nye i floorball og spillere på Copenhagens hold: pigehold, U7, U9 , U11 Frederiksberghold og Østerbrohold)

Så er det tid til mere træning og sjov. Vi holder en camp søndag den 15. januar fra 10.30-13.30. Med udgangspunkt i det Svenske Floorball Forbunds Teknikmærker vil vi undervise i skud, pasninger, dribling og meget mere med det formål at hæve børnenes niveau i de enkelte discipliner. Der bliver også tid til lidt kamp på lille bane, hvor vi vil lave ”stop-floorball”, hvor alle skal stoppe netop der hvor de stod, når træneren fløjter, så vi kan rette på og lære noget om placering, opdækning osv. Ligeledes vil der være et målmandsværksted.

Og endelig bliver der tid til at spille for sjov og fælles lege. Campen er med vilje lang, så der er tid til at veksle mellem træning og leg – mest leg for de yngste, mest træning for de ældste/mest erfarne. Stave kan lånes.
Trænerne er ungdsomstrænere og ungdomsspillere fra klubben og det hele koordineres af en voksen leder.

Alle spillere op til U11 er velkomne til at deltage – uanset hvor længe man har spillet floorball. Vi niveaudeler spillerne og der er diplomer til alle deltagere.

Husk en stor madpakke og drikkedunk.

Det koster 100 kroner at være med – 80 kroner for medlemmer af Copenhagen Floorball Club. Tilmelding og betaling foregår ved at sende en mail med barnets navn, alder og erfaring med floorball til sidse@stausholm.com OG indbetale på klubbens mobilepay som er 26644221 (husk at angive barnets navn på indbetalingen). Seneste frist for tilmelding er fredag den 13.01.2017.

Vi glæder os til campen og håber I vil være med!

MVH Copenhagen Floorball Club

Så er det tid til at blive en skarpere skytte!

Skudskole for 10-13 årige medlemmer af klubben

Den 15. januar fra 13.00-15.00 holder vi skudskole, der skal hjælpe deltagerne til at forbedre deres teknik og træfsikkerhed. Det bliver med fokus på den enkelte spiller og detaljen – og med mange gentagelser af hvert skud.

Desuden vil vi lave videooptagelser af de enkelte spilleres skud og hjælpe dem til at se, hvad de skal ændre på og arbejde med for at blive endnu bedre.
Det bliver seriøst, men der vil også være tid til lidt kamp og sjov til sidst.
Alle spillere i aldersgruppen uanset erfaring og niveau er velkomne. Deltagerne bliver delt i mindre grupper og der vil være nok trænere til, at vi kan komme i dybden med hver enkelt. Trænerne vil være ungdomstrænere fra klubben, der hver har et skud, som de vil undervise i.


(Jesper Schow fra ligaholdet, har ret godt styr på det med skud… Foto: Jakob Carlsen

Det koster 60 kroner at være med – målmænd deltager dog gratis. Tilmelding og betaling foregår ved at sende en mail med barnets navn, alder og erfaring med floorball til sidse@stausholm.com OG indbetale på klubbens mobilepay som er 26644221 (husk at angive barnets navn på indbetalingen). Seneste frist for tilmelding er fredag den 13.01.2017.
Mvh Copenhagen FC

Kom og vær med!

Skal du med op og se pokalfinalerne?


SÅ ER DER POKALFINALER!!!

Kør med til Brønderslev lørdag den 14. januar og vær med til at se:
DAMEPOKALFINALE: ÅFK mod Aab
og derefter heppe r**** ud af bukserne, når vores herrehold skal spille deres første finale nogensinde:
HERREPOKALFINALE: Copenhagen Floorball Club mod BFC Vendsyssel

Afgang fra Gl. Valbyhal tidligt lørdag morgen og retur samme sted sent lørdag aften. Præcist tidspunkt udsendes til de tilmeldte, når dagen nærmer sig.
Det koster kun 100 kroner for en plads i bussen.
Tilmelding her:
https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk/69/

Billetter til kampene, kan købes her. Børn 13 år og yngre er gratis. Voksne koster 95 kroner.
https://billetto.dk/da/events/pokalfinaler-i-floorball-2017

Vi ses
Bestyrelsen