Talentprojekt for årgang 2000-2005

Kære spillere og forældre

Vi har modtaget nedenstående invitation til næste års talentprojekt fra Floorball Danmark. Tilmelding går direkte mellem jer og dem.

MVH
Bestyrelsen

Kære Floorballforeninger,

Vi vil gerne informere jer om muligheden for at jeres ungdomsspillere kan deltage på Floorball Danmarks Talentprojekt.

I vedhæftede informationsskrivelse kan I læse mere omkring Talentprojektet og de udviklingsmuligheder der er for jeres ungdomsspillere ved at deltage i talentprojektets aktiviteter. For den kommende sæson er det aldersgrupperne fra 2000 til 2005, der kan deltage på talentprojektet og både drenge og piger er velkommen. Som et nyt initiativ vil der til udvalgte samlinger også være specifik træning for målmændene.

De første talentsamlinger afholdes søndag den 28. august i henholdsvis Arena Randers og Herlev Hallerne.

I kan læse mere om talentprojektet på vores hjemmeside http://www.dgi.dk/floorball/floorball-danmark/landshold/talentprojekt Der er også mulighed for at følge talentprojektet på facebook.

Spørgsmål i forbindelse med talentprojektet stilles til Frederik Bloch.

På vegne af Frederik Bloch (barsel/ferie indtil 1. august).

Mvh. Kristine Schwenningsen

Update på sommercamp – uge 26 udsolgt. Stadig ledige pladser i uge 31

Skærmbillede 2016-05-30 kl. 11.32.11
Kære alle floorballspillere

Sommercampen i uge 26 er udsolgt! Der er stadig nogle ledige pladser i uge 31. Sommercampen er åben for spillere fra alle klubber og vi har været meget glade for deltagelsen fra andre klubber de forrige år. Det er så fedt for spillere i en relativt lille sportsgren at møde andre, der brænder for sporten. Nybegyndere er også meget velkomne, så inviter gerne en ven med, der kunne bruge en sjov uge med sport, leg og mange andre børn.

Her kan du se invitationen og link til tilmelding.

Sommercamp i Copenhagen Floorball Club
Så inviterer Copenhagen FC igen til vores populære Sommercamp, i ugerne 26 og 31.
Alle piger og drenge i alderen 7-13 år er velkommen til fem gode og hårde dage floorball, med tekniske øvelser, kampe, konkurrencer, fysiske aktiviteter på og udenfor banen. Både nybegyndere og mere øvede er velkommen – ligesom vi håber der kommer mange spillere fra andre klubber.
Klubbens erfarne ungdoms- og seniortrænere arrangerer ugen, hvor der er besøg af både Liga- og landsholdsspillere, og hvor det primære fokus er floorball og hyggeligt samvær med andre sportsaktive på din egen alder.

Prisen for deltagelse alle fem dage fra kl. 8.30-14.30 er kr. 950,- )incl. camp-trøje, medalje, frugt, og en masse sjove og anderledes oplevelser.

Der er maksimum 40 pladser på hver camp, og pladserne tildeles efter ”først til mølle”. Tilmelding foregår via klubbutikken på www.copenhagenfc.dk eller gå direkte til tilmelding og betaling her https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk/34/

Hvis du har spørgsmål, så skriv til info@copenhagenfc.dk

Mange hilsner
Copenhagen FC