Velkommen til ny samarbejdspartner!

EMF_ENCKEDUERS_V007

Det er en stor fornøjelse for os at kunne byde velkommen til en ny samarbejdspartner i Copenhagen Floorball Club. Det Encke & Duers, der har to frokostbutikker i Valby og på Frederiksberg og tilbyder catering ved siden af. Meget lækker mad! Så husk at støtte dem, hvis du alligevel skal købe mad ude. Se mere på http://www.encke-duers.dk

Vi glæder os til samarbejdet – velkommen til.

Kom og vær med til teknikcamp!

teknikmærke2
Så er det tid til mere træning og sjov. Vi holder en floorballcamp den 7. februar fra kl. 11-15 for pigeholdet, U7, U9, U11, Nørrebro og Østerbro.

Hold 1 kl. 11-13 er for børn født i 2007 og yngre.
Hold 2 kl. 13-15 er for børn født i 2004-2006 .

(Vær opmærksom på, at det er samme dag som DAFU holder sin talentsamling, så spillere født 2004 kan vælge at tage til den i stedet.)

Der vil være flere trænere i hver gruppe, så det er muligt at hjælpe den enkelte spiller med at forbedre sin teknik – uanset om det er nybegynderen, der skal lære at holde rigtigt på staven og at drible – eller om det er de mere erfarne spillere, der skal forbedre skudteknik, løbebaner og præcise pasninger. Alle får et diplom, når campen er slut og for begge grupper slutter vi af med lidt kamp.

skudmærke final

Alt vil være tilpasset de enkelte deltageres alder og niveau og vi skal nok sørge for at det bliver hyggeligt og sjovt. Trænerne er ungdsomstrænere og ungdomsspillere fra klubben og det hele koordineres af en voksen leder.

Alle spillere op til U11 er velkomne til at deltage – uanset hvor længe de har spillet floorball. Sidst vi holdt camp var vi 23 og vi håber på at slå den rekord! Husk madpakke og drikkedunk.

Det koster 50 kroner at være med. Tilmelding og betaling foregår via klubbens nemtilmeld på www.copenhagensfc.nemtilmeld.dk senest den 5. februar.

Hvis du har spørgsmål så skriv til sidse@stausholm.com

Vi håber I kan komme!

Copenhagen FC med sejr over Benløse

Copenhagen Ladies med første sejr i 2016!

Benløse besejret 12-6 i Stærk Arena (4-1, 4-2, 4-3)
Efter pokalfinalen der sluttede super ærgerligt, i forhold til hvordan den startede, skulle der revancheres allerede i årets første kamp!
Der skulle point på kontoen og alle spillere skulle i aktion. 18 af slagsen og Bjerre i kassen!
De 3 kæder der startede, fandt da også melodien med det samme. Et tempofyldt tryk mod Benløses hårdtarbejdende piger, satte scenen til en målfyldt lørdag. Kaptajn Jensen startede ballet med en kasse i krydset og derfra gik det stærkt!
4-0 blev det inden gæsterne fik reduceret. Offensiven funklede i alle kæder på dagen og specielt B kæden fik hul på bylden med 6 scoringer samlet fra Simone og Jensen.
Som så mange gange før, så forsvandt gassen langsomt og Benløse kom til flere og flere chancer. Periodecifrene vidner også om en mere løs aftlutning, i en kamp der blev afgjort kort tid inde i første periode.
Lidt malurt i bægeret var Rikkes knæ der fik en hård medfart i opgørets afslutning. Vi håber hun kommer sig hurtigt og indtil da, må vi nyde godt af en stor trup!
Der er fortsat 3 kampe tilbage i januar – der skal vindes, inden grundspillet rundes af i Hvidovre d. 20 februar.
WOM:
Kaptajn Jensen havde følgeskab af sin wingmakker Simone på opløbsstrækningen, men holdt flot hele vejen og kunne med 4 point på dagen tage hæderen til sig.
POINT:
Jensen: 3+1
Simone : 3+0
Tøffe : 2+1
Vicki: 1+1
Sandie: 1+1
Tanja Lærke: 1+0
Mette : 0+1
Nadia: 0+1
OG 1+0