Svenskercamp for U13-U15

innebandy
Søndag den 12. april holder Copenhagen FC, i samarbejde med den svenske sommer-camp LundaLägret, en camp for U13 og U15 i Gl. Valbyhal. Vi starter kl. 15.00 og slutter kl. 19.00.

Campen ledes af Magnus Berglund, der er træner i IK Södradal og som i mange år har stået bag Skånes største sommercamp: LundaLägret. Han og en anden træner har tilrettelagt campen og vil lede jer igennem træning af svensk kvalitet med sans for detaljen. Vi skal nok sørge for, at der er en dansk leder i hallen, der kan hjælpe med at oversætte, hvis det er nødvendigt.
Campen vil have fokus på teknik og spiløvelser med høj intensitet. Desuden vil de give tips og tricks til at forberede sit spil gennem fokus på detaljerne i det. De vil også fortælle om mulighederne for at tage på sommercamp i Sverige i uge 32.

Alle spillere på U13 og U15 er velkomne til at deltage – uanset hvor længe de har spillet floorball. Vi skal nok sørge for at det blive udbytterigt for alle. Husk en stor madpakke og drikkedunk.

Det koster 100 kroner at være med. Tilmelding og betaling foregår via klubbens nemtilmeld på www.copenhagensfc.nemtilmeld.dk senest den 8. april.
Hvis du har spørgsmål så skriv til sidse@stausholm.com
Vi håber I kan komme!

Teknikcamp for de yngste

teknikmærke2

Så er det tid til mere træning og sjov. Vi holder en camp den 12. april fra 10-14. Denne gang med fokus på forbedring af skud, målgivende assister, løbebaner, præcise pasninger, teknik og forsvarsspil. Der vil også være målmandsværksted, hvor det er muligt at få Copenhagen FCs målmandsmærke niveau 2.

Alt vil være tilpasset de enkelte deltageres alder og niveau.
Der bliver også tid til lidt kamp på lille bane. Vi vil praktisere ”stop-floorball”, hvor alle skal fryse netop der hvor de stod, når træneren fløjter, så vi kan rette på og lære noget om placering, opdækning osv.

Det bliver en sjov dag med god træning. Trænerne bliver ungdsomstrænere og ungdomsspillere fra klubben og det hele koordineres af en voksen leder.

Alle spillere op til U11 er velkomne til at deltage – uanset hvor længe de har spillet floorball. Vi skal nok sørge for at det blive udbytterigt for alle. Sidst vi holdt camp var vi 23 og vi håber på at slå den rekord!

Husk en stor madpakke og drikkedunk.

Det koster 100 kroner at være med. Tilmelding og betaling foregår via klubbens nemtilmeld på www.copenhagensfc.nemtilmeld.dk senest den 8. april.

Hvis du har spørgsmål så skriv til sidse@stausholm.com
Vi håber I kan komme!

Copenhagen FC inviterer til Kidzliga 19.04

Kære alle floorballklubber

I samarbejde med Dansk Floorball Union vil vi gerne invitere til
“AL-Bank Kidzsliga” i Copenhagen Floorball Club søndag den 19. april fra 10.00-14.00

AL-Bank Kidzliga er en stævnerække på små baner med mange, korte kampe og plads til nybegyndere såvel som lidt mere øvede. Kampene afvikles uden dommer, men med kampafvikler, der holder styr på scoren og griber ind ved større forseelser. Vi forventer, at trænere og spillere deltager i bedste fairplay-ånd og har erfaring for, at det går fint.

I kidzliga fokuserer vi på, at børnene skal have det sjovt med floorball og at alle kan være med – og ikke så meget på, hvem der vinder til sidst. Der er en lille præmie til alle deltagende børn – men det er ikke nødvendigvis en medalje. Vores hovedsponsor Arbejdernes Landsbank vil være til stede og lave lidt sjove aktiviteter f.eks. konkurrencer i pauserne.

Alt efter tilmeldinger vil forsøge at lave U7-U9 og U11 rækker. Men hvis det kniber med tilmeldinger til en af rækkerne, vil vi nok foreslå at de slås sammen. Det koster 300 kroner at deltage med et hold.

Kom og vær med!

Næste AL-Kidzliga er søndag den 14.04.2015 kl. 10.00-14.00 i Gl. Valbyhal, Julius Andersens Vej 1-3.

Tilmelding til info@copenhagenfc.dk senest den 14. april. Betaling skal også falde den 14. april og kan foregå online via vores nemtilmeld: https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk eller mobilepay på 30720600 – husk at angive hvem du indbetaler for.

Husk at vi slutter sæsonen med Copenhagen Open – det uofficielle 3-mandsmesterskab for U7-U15. Det bliver den 30. maj fra 13-19. Så sæt kryds i kalenderen.

Mange hilsner

Copenhagen FC
u7 u9 kidzliga

Semifinaler på hjemmebane

Copenhagen FC møder i weekenden Brønderslev Hotshots til to semifinaler i kampen om Danmarksmesterskabet

Semifinale 3 er lørdag den 28. marts kl. 16.30
Semifinale 4 er søndag den 29. marts kl. 13.00

Begge kampe spilles på Copenhagen FCs hjemmebane Gl. Valbyhal (i daglig tale Stærk Arena). Adressen er Julius Andersens Vej 1, 2450 KBH SV

Det koster 50 kroner at se kampen. 30 kroner for medlemmer af Copenhagen FC.

Semifinalerne spilles som en serie af 5 kampe, hvor den der først når til 3 sejre har vundet. Serien står lige nu 1-1. Hvis Copenhagen FC vinder begge kampe i den kommende weekend er de videre til finalen.

Næsten al træning aflyst i Påsken

Al træning er aflyst i Påskeferien – dvs. fra mandag den 30.marts til og med mandag den 6. april. Det gælder ungdomshold, seniorhold, motionshold og bydelshold.

Det eneste hold der træner er herreligaholdet, der jo skal holde sig skarpe i slutspillet. Herreligaholdet træner mandag fra 20.15-21.45 og onsdag fra 19-20.30.

MVH Bestyrelsen

Tak til vores sponsorer

Uden vores sponsorer var der mange ting, der ikke kunne lade sig gøre. Derfor skal der lyde en stor tak til de virksomheder, der vælger at støtte floorball og Copenhagen FC. Husk dem!
Det kan være, du søger en ny bank, en revisor, have trykt visitkort eller en folder, skal købe kaffemaskiner til arbejdspladsen eller er ude for at købe floorballgrej. Du kan lige så godt vælge dem der støtter os.

al-bank_stor

Cafax logo negativ_0

valby_1409850873_Valby-Kino

deloitte logo

sportigan logo

unihoc logo

kailow

copenhagen floorball center

Endelig skal der lyde en stor tak til Team Copenhagen som støtter os økonomisk, har bevilliget en klubuddannelse til hele bestyrelsen og som vi samarbejder med omkring talentudvikling.

TCPH_logo_132x145

Copenhagen med magtdemonstration i semi 2

Hotshots- Copenhagen 2-8 (0-3,2-2,0-3)

Det var et totalt opsat Copenhagenmandskab, som med en af de bedste indsatser i år, måske sidestillet med 10-2 kampen mod Århus, satte et solidt aftryk på 2. Semifinale på udebane.
Hotshots fik også sat aftryk denne søndag, men mest af alt på nogle grimme tacklinger, der ikke pyntede en kamp, i en på forhånd super spændende serie.
Fra start havde gæsterne langt bedre styr på defensiven og hotshots ultra skarpe offensiv blev pakket fornuftigt ind.
Først halvvejs i perioden kom Copenhagen dog i gang. Det blev til 1-0 og med 3 minutters mellemrum af 2 omgange, var føringen med 3 mål en realitet.
Som kampen skred frem blev det også 5-0 til gæsterne, inden hotshots vågnede til dåd. 2 reduceringer og mulighed for mere, men en suveræn boks og en storspillende Ejler holdt stand.
I stedet blev det til 3 kasser mere i den modsatte ende, alt imens en sand menneskejagt og byger af hårde tacklinger haglede ned over københavnerne. Det blev klogt udnyttet til at lade tiden rulle ud i overtal og sætte kursen hjemad med 1 sejr samlet.
Skønt var det, foruden defensiven sad stærkt, at alle 4 forwards kom på tavlen og navnligt grundspilsprinsen Bernie tog fra med 2+2.
Næste weekend åbner Stærk Arena dørene, forhåbentlig med flest af de elementer som kendetegner to skarpe mandskaber som kan levere fair, god underholdning på højeste niveau og selvfølgelig gerne med Copenhagen avancement mod finalen.
Kom og bak drengene op!
MOM:
Ejler var, blandt dygtige holdkammerater, absolut blændende!!!
POINT:
Bernie 2+2
Schow 2+0
Esben 2+0
Parbo 1+1
Henke 1+0
Jacob T 0+1
Jacob A 0+1

Overtidsnederlag i 1 semifinale!

Hotshots- Cph 6-5 (1-1,2-3,2-1,1-0)

Det blev en ganske taktisk affære i lørdagskampen. Begge hold gik til start med en tydelig respekt for hinanden, hvor ingen ønskede at blotte sig for meget bagude. Matchet hold mod hold var anderledes jævnbyrdigt og det blev klart fra start, at kampen kunne gå begge veje.
Jævnbyrdigheden fortsatte på tavlen til 3-3 før Copenhagen trak fra med 2 mål. Gameplanen blev holdt, men reduceringen til 4-5 efter en tynd udvisning men et klasse powerplay, kunne gæsterne intet stille op mod.
Derfra tog hotshots keeperen ud og på trods af 3 brudte pasninger og skud mod tomt mål, lykkedes det ikke at lukke kampen. I stedet sendte hjemmeholdet et hårdt trækskud i kassen til udligning 5-5.
Ondt blev værre da overtiden blev til hjemmeholdets fordel efter sløj opdækning i slottet, på et tidspunkt vi ellers havde været i god kontrol.
Hotshots tog derfor første stik, efter en kamp hvor Copenhagen egentlig kunne kigge tilbage med generel tilfredshed med indsatsen.
Kl 17 i aften venter næste opgør og en vigtig brik i den videre serie, inden stærk arena indtages næste weekend.
MOM:
Peter Scheibel viste at de gamle rutinerede stænger, fortsat er en solid defensiv skanse og kunne på trods af gode indsatser generelt, tage titlen.
POINT:
Schow 3+1
Parbo 1+0
Henke 1+0
Bernie 0+1
Andersen 0+1
Nisbeth 0+1

Storsejr til Copenhagen FC i 3. kvartfinale

Copenhagen Liga herrer leverede måske sæsonens mest disciplinerede indsats, da Århus blev kørt over 10-2 i det 3. kvartfinaleopgør.
Schow og Henke var med 7 mål tilsammen, stærkt involveret i storsejren, mens Bjørn blev kåret til MOM!

Men lørdagens resultat bliver først vitalt, hvis kampen i dag kl 13 ender i Copenhagen favør og matchbolden dermed udnyttes til avancement!

Mere følger samlet efter weekenden..