FLOORBALL SOMMERCAMP

I uge 27 og 32 inviterer Copenhagen Floorball Club alle 7 til 13-årige drenge og piger til fem gode og hårde dage med Floorball, vandkamp, tekniske øvelser, konkurrencer og fysiske aktiviteter på og udenfor banen. Både nybegyndere og mere øvede er velkomne – ligesom vi håber der kommer mange spillere fra andre klubber.

Klubbens erfarne ungdoms- og seniortrænere arrangerer dagene, og både liga- og landsholds-spillere kommer forbi og står for udvalgte dele af træningen.
Prisen for deltagelse alle fem dage er kr. 900,- inkl. camp-trøje, medalje, certifikat, frugt og masser af opbyggende samvær med andre sportsaktive på din egen alder.

Der er maksimum plads til 40 deltagere på hver camp, og pladser tildeles efter “først til mølle”. Hvis du har spørgsmål, så skriv til info@copenhagenfc.dk

Tilmelding på via klubbutikken eller gå direkte til siden ved at trykke herFloorball practice for children.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores camps
Venlig hilsen
Copenhagen Floorball Club