Tillykke til Copenhagen FC!

TCPH_logo_132x145

Team Copenhagen, der er en fond i Københavns Kommune, der støtter elite- og talentarbejde i idrætsforeninger, har vurderet at vi nu er en eliteklub i deres klassificering og har valgt at støtte vores projekt om systematisk talentudvikling. Vi siger tak for støtten og glæder os til at sætte gang i projektet.

Læs mere om Team Copenhagen her: www.teamcopenhagen.dk

Kidzliga den 6.12 er aflyst. Næste kidzliga er 11. januar

Grundet ret begrænsede tilmeldinger har vi valgt af aflyse den planlagte kidzliga den 6. december. Vi beklager meget overfor de børn der havde glædet sig til at spille.

Næste kidzliga er 11. januar. Tilmelding skal ske på info@copenhagenfc.dk senest den 5. januar. Betaling foregår via vores klubbutik – se i menuen i højre side eller tryk her på det direkte link: https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk

Vi opretter den snarest, så I allerede nu kan melde jer til, da holdene måske knap nok har nået at være samlet til træning inden den 5. januar.

MVH
Copenhagen FC

Årets sidste fællesspisning 8. december

Kære alle medlemmer i Copenhagen FC og jeres familier

Vi vil gerne inviterer alle til Fællespisning
mandag d. 8. december 2014.

Maden står klar kl. 17.30, og holdes varm til kl. 20.30

På menuen er:
Kylling og Champignoner i flødesauce
Kartoffelmos indbagt med skorpe af parmesan
Grøn Salat – Dressing – Brød
Pris 50,- kr. per person.

Du skal blot tilmelde dig på vores hjemmesidens Klubbutik på www.copenhagenfc.dk eller direkte via https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk/
sidste frist for tilmelding på mandag kl. 9.00

Vi håber, at dette kan være et tilbud og en mulighed for, at alle medlemmer og deres familier at kunne mødes til en hyggelig aften i klubhuset.

Næste års datoer for fællesspisning meldes ud snarest.

Håber på, at I har lyst til at hilse på – og hygge med – jeres klubkammerater.

Med venlig hilsen
Copenhagen FC

Floorballfest i Valby Kino

Når nu VM I floorball ikke vises på dansk tv, må man jo sno sig… I samarbejde med vores sponsor Valby Kino viser vi derfor en række kampe fra VM i floorball i en biografsal.

Vi lægger ud med Danmarks kamp mod Canada lørdag den 6.12. kl. 13.00 (kampstart 13.30).
Søndag den 7.12 fra kl. 13.00 (kampstart 13.30) viser vi både Danmarks kamp mod Rusland og Sveriges kamp mod Tyskland.

Kom og se kampene på en skærm, der er så stor, at selv de ældre af os kan se bolden indimellem og lad os lave en fest ud af det!

Der er gratis adgang til kampene, men, men, men vær søde at købe en lille forfriskning, popcorn, slik eller andet i Valby Kino, så de også har noget ud at lægge hus til. Det er ikke tilladt at medbringe egne snacks og drikkevarer.

Denne event er for hele floorball-Danmark og ikke kun for Copenhagens medlemmer, så hvis du vil være sikker på en plads i salen, så gå ind på www.valbykino.dk og reserver billetterne. Det er gratis bortset fra 70 øre i administrationsgebyr.

Adressen på Valby Kino er Gl. Jernbanevej 36-40, 2500 Valby. Indgang og parkering i gården.

Tak for hjælpen til DAFU og til IFF, der lader os bruge deres live stream.

Mange hilsner Valby Kino og Copenhagen FC