Floorballcamp den 15. november

Kære alle

Vi har længe haft lyst til at tilbyde mere – og anderledes – træning til vores børn og unge. Derfor har vi arrangeret en en-dagsfloorballcamp den 15. november, hvor en kombination af svenske trænere og nogle af klubbens egne folk underviser.

Det er fra 13-18 lørdag den 15. november i Gl. Valbyhal og det koster 100 kroner at være med. Alle spillere fra U11 og til U15 er velkomne. Da der vil være flere trænere, kan vi differentiere undervisningen.

Tilmelding sker via klubbens nemtilmeld. Spørgsmål kan rettes til sidse@stausholm.com

Håber at mange kan og vil være med.

MVH

Bestyrelsen

Pokalkvartfinale og fællesspisning

Onsdag den 5. november tager Copenhagen FC imod Hvidovre Attack i kvartfinalen i Pokalturneringen. Hvis vi slår Hvidovre er vi altså klar til semifinalen! Ligaholdet kan derfor bruge al den opbakning fra et talstærkt hjemmebanepublikum som de kan få, så kom og se kampen.

Kampen er kl. 18.00.Ungdomstræningen slutter denne dag kl. 17.30.

For at gøre det lidt mere festligt – og nemt – at komme og se kampen, har vi arrangeret fællesspisning i klubhuset. Man kan spise 17.30 eller efter kampen kl. ca. 20.00.

Menuen er boller i karry med ris og asiatisk inspireret spidskålsssalat (send en mail til info@copenhagenfc.dk, hvis din portion skal være med kalvekød i stedet for svinekød). Det koster 50 kroner per person. Man kan købe drikkevarer i klubhuset.

Tilmelding og betaling skal ske via klubbens betalingssystem nemtilmeld. Her er et direkte link: https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk/31/ Sidste frist for tilmelding og betaling er søndag den 2. november.

Vi håber at blive rigtig mange!

MVH
Copenhagen FC

Nyt erhvervspartnerskab i Copenhagen FC

valby_1409850873_Valby-Kino

Vi byder velkommen til Valby Kino www.valbykino.dk som en stærk lokal samarbejdspartner. Vi takker for interessen og glæder os til samarbejdet.

Til at starte med vil man kunne vinde biografbilletter til vores hjemmekampe og i AL-Kidzliga og samtidig arbejder vi på flere spændende projekter for at skabe værdi for både klub og biograf.

Copenhagen FCs erhvervsnetværk vokser hele tiden – hvis I har lyst til at støtte klubben og deltage i erhvervsnetværket sammen med andre virksomheder, så kontakt os endelig på info@copenhagenfc.dk – vi kan helt sikkert lave et partnerskab, der matcher både jeres økonomi og jeres interesser.

Sponsorudvalget i Copenhagen FC

Sløj start, stærk finish!

cph-aab
Herreliga: Copenhagen vs AaB 8-7 OT(2-2,3-2,2-3,1-0)

Det blev en svær lørdag eftermiddag, hvorfor vi kan kigge tilbage med tilfredshed på 2 point for den middel præstation!

3 wingpar og 2 defensive formationer var sat op. Taktikken efter samme skabelon som i alle øvrige opgør. Ligeledes med ekstra fokus på de elementer der tidligere har skabt problemer for os. De gentog sig desværre igen!

AaB spillede fra start kontrolleret og fornuftigt rundt og begge hold matchede hinanden fint, dog med forskellige koncepter. Helt ærligt må vi konstatere, at gæsterne behandlede kuglen langt mere fornuftigt end os, og generelt virkede til at ville det mere end os.
Skarpheden glimtede vi dog heldigvis med når det blev ekstra nødvendigt, specielt i standardsituationer.

Kampen igennem fulgtes de to hold ad, hvor ingen på dagen så ud til at kunne skabe afstand, i jagten på 3 point. AaB fortsatte med klog boldomgang bagfra og med godt tempo fremme, mens vi pasningsmæssigt og placeringsmæssigt aldrig fandt melodien.

AaB formår efter 2 lige perioder at skabe afstand med 2 mål til 7-5. Efter dette klask i ansigtet, betød timeout 9 spillere og herfra den eneste klare periode i kampen med Copenhagen dominans. 2 reduceringer og så en klasse kontring i overtid som Parbo køligt eksekverer til overtidsejr!

Helt fortjent var det ikke, men dejligt at vide, at vi ikke behøver mange stærke minutter for at kunne afgøre kampe. Det fylder et boost på vores tro på egne evner, uanset hvad haluret viser!

Nu er der landsholdsweekend med 4 Copenhagen drenge og ugen efter er der revanche mod Brønderslev, i Stærk Arena!

Tak til kampsponsorer:
CAFAX,
Arbejdernes Landsbank,
SPORTIGAN Rødovre

MOM: på en rekordsløj dag, med få undtagelser i niveau der adskilte sig, får Parbo hæderen, får at lyne da det betød 2 point på kontoen!

Schow 3+1
Bertram 1+2
Nisbeth 1+2
Parbo 2+0
Jacob A 1+0
Esben 0+1
Stig 0+1

Nyt damemotionshold – nybegyndere meget velkomne

Vi har startet et helt nyt hold for damer og alle nybegyndere er velkomne til at træne med os.

floorballpige

Det er en kendsgerning, at det er sundt at dyrke motion, så hvorfor ikke have det sjovt samtidigt?

Træning er hver mandag mellem 18.30 og 20.00 på øverste etage i Prøvehallen lige ved Spinderiet i Valby (Porcelænstorvet 4, 2500 Valby)

Hvis du vil vide mere, så skriv til Nanna på info@copenhagenfc.dk, men du er også velkommen til bare at møde op – gerne med en veninde under armen.

Glæder os til at se dig

Fra alle os
der er ude af form
men gør vores bedste 😉

floorball keep calm

Herreligakamp på lørdag – kom og hep

På lørdag er der igen herre ligabold på hjemmebanen – Stærk Arena.
Rækkens nummer 3, Copenhagen FC, møder rækkens nummer 7, Aab. Forhåbentlig bliver det til en sejr til hjemmeholdet, så vi kan holde fast i toppen. Men holdet har brug for klubbens opbakning så tag din familie under armen og kom og se kamp.

Som altid er der konkurrencer om gode præmier fra vores sponsorer.
En kurv fra Cafax og gavekort fra Sportigan, Rødovre, er bare nogle af de ting der kan vindes,
Kom og hep på vores hold og deltag i konkurrencen.

Kampen starter lørdag kl. 15.30 og dørene åbnes kl. 14.30.

Vi ses i Stærk Arena!

Fællesspisning onsdag den 22.10 – nu med lasagne!!!

Kære alle

Så inviterer Copenhagen FC igen til fællesspisning i klubhuset. Det er den 22.10 og det er muligt at spise fra kl. 18. De der træner sent, spiser selvfølgelig efter de har trænet.

Menuen er lasagne, brød og salat og det koster en 50er per person.

Du tilmelder dig (og din familie) via hjemmesidens Klubbutik eller direkte via https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk

Fremtidige fællesspisninger i dette år er:
5/11, 19/11 og 3/12
Der er mulighed for at tilmelde sig flere måltider ad gangen.

Mens vi stadig er ved at undersøge hvor stor interessen er, er det kun støttemedlemmer og spiller der træner om onsdagen inkl. deres familier, der kan deltage. Vi arbejder på at kunne tilbyde fællesspisning til alle klubbens medlemmer.

MVH
Bestyrelsen

Næste AL-Kidzliga 26. oktober

al-bank_stor

u7 u9 kidzliga

Kære alle floorballklubber

Så er vi klar til andet stævne i “AL Kidzliga” i Copenhagen Floorball Club. Tak til både børn, trænere og forældre der var med til at gøre den første kidsliga til en virkelig god oplevelse.

AL Kidzliga er en stævnerække på små baner med mange, korte kampe og plads til nybegyndere såvel som lidt mere øvede. Her spiller Copenhagen FCs yngste hold og andre hold fra klubberne i København og på Sjælland. Kampene afvikles uden dommer, men med kampafvikler der holder styr på scoren og griber ind ved større forseelser. Vi forventer, at trænere og spillere deltager i bedste fairplay-ånd og har erfaring for, at det går fint uden at “fløjte kampene i stykker”, fordi alle bakker op om det.

Det er stævner der fokuserer på, at børnene skal have det sjovt med floorball og at alle kan være med – og ikke med meget fokus på, hvem der vinder til sidst. Der er også fokus på at få forældre involveret i deres børns sport og vi overvejer at afprøve muligheden for at have en bane til forældrekampe… Der er en lille præmie til alle deltagende børn – men det er ikke nødvendigvis en medalje. Vores hovedsponsor Arbejdernes Landsbank vil være til stede og lave lidt sjove aktiviteter f.eks. konkurrencer i pauserne.

Alt efter tilmeldinger vil forsøge at lave U7-U9 og U11 rækker. Men hvis det kniber med tilmeldinger til en af rækkerne, vil vi nok foreslå at de slås sammen.

Det koster 300 kroner at deltage med et hold.

Næste kidsliga er allerede søndag den 26. oktober fra kl. 10-14 i Gl. Valbyhal, Julius Andersens Vej 1-3. Kampstart er 10.00, så vær i hallen i god tid, da vi plejer at have et stramt program 🙂

Tilmelding til info@copenhagenfc.dk senest den 21. oktober.
Betaling skal også falde den 21. oktober og kan foregå online via vores nemtilmeld: https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk eller mobilepay på 30720600 – husk at angive hvem du indbetaler for.

Programmet for resten af sæsonen ser sådan her ud, så sæt kryds i kalenderen 🙂 Alle AL Kidzliga er i Gl. Valby Hal. Julius Andersens Vej 1-3.
Lørdag den 06.12: 13.30-18

Søndag den 11.01: 10-14

Søndag den 01.03: 9-12.30

Søndag den 19.04: 10-14

Vi håber meget, I vil være med til at ALandsbank Kizsliga fortsat er et sjovt og spændende sted for de mindste floorballspillere at få deres første erfaring med at spille kampe.

Mange hilsner

Copenhagen Floorball Club

Topkamp for dameholdet

Copenhagen FCs nye dameligahold spiller topkamp på hjemmebane i aften. Modstanderne er Jægerspris Underducks, der ligger nummer et i rækken. Vi er nummer to. Kom og hep og støt holdet i at hente 3 vigtige point. Det er kl. 19.00 i Gl. Valbyhal.

Træning i efterårsferien

Træning i efterårsferien – uge 42

U7, U9 og U11 træner ikke i efterårsferien. Bydelshold på Østerbro og Nørrebro og Sydhavn træner ikke. U17, U19 træner ikke.

Pigeholdet, motionsholdet og forældrefloorball træner som de plejer fredag i Prøvehallen.

Træningstider for andre hold er lidt ændrede og som følger i Gl. Valbyhal:

Mandag:
U13 16-17.30
U15 17.30-19.00
Liga 19-20.30

Onsdag:
U13 og U15 16-18.00
Liga 18.30-20.00

Torsdag:
U13 16-17.30
Liga 18.30-20.00

Fredag er alt aflyst i Gl. Valby hal.

God efterårsferie – håber at se mange af jer alligevel…