Sommer Camps – tilmeld jer nu

CPH Floorball Sommercamp uge 27 og 32

Det er med glæde at det er lykkes at få planlagt, koordineret og booket til to floorball Sommercamps i programmet for 2014. Det betyder at CPH nu tilbyder sommercamp både i uge 27 og i uge 32 til spillere i alderen 7-13 år.

CPH Floorball sommercamp starter hver dag kl. 9.00 og slutter kl. 14.30, med senest afhentning kl. 15.00. CPH Floorball Sommercamp afvikles i Stavsportens Hus, Gl. Valbyhal, samt med udeaktiviteter i Valby Idrætspark.

Der bydes på alt fra Floorball OL, Vandkamp, tekniske øvelser, småbane og storbaneturneringer, fysiske skills, stafetter, daglige medaljer og kåring af campens spiller, samt en masse andet. Samlet set, en uge med floorball, spillerudvikling og masser af sjov!

Kom og vær med – og tilmeld dig allerede nu, da der er begrænsede pladser og altid stor rift om disse. Der er 40 pladser pr. camp og uge 27 er næsten udsolgt mens mere end halvdelen af pladserne i uge 32 allerede er optaget.

Det koster 850 kr. for hele ugen og det inkluderer frugt hver eftermiddag. Tilmelding foregår via https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk

Du modtager tilmeldingsbevis i forbindelse med tilmeldingen som dokumenterer din plads på CPH Floorball Camp! Yderligere info: info@copenhagenfc.dk

Mange hilsner

Copenhagen FC

Husk at nominere dine favorit-Copenhagenere

Til årsafslutningen den 14. juni bliver der jo kåret årets spiller osv. på de enkelte hold. Men vi skal også have valgt nogle der på tværs af holdene har udmærket sig og her skal vi bruge din hjælp. Du kan nominere dine favoritter på en af følgende måder:

Skriv bogstav + navn enten på:

– SMS til 2514 3036
– Mail til info@copenhagenfc.dk
– Kommentér på Facebook opslaget d. 9 maj

  • A = Årets Frivillige leder
  • B = Årets Spiller (blandt alle hold)
  • C = Årets Fund
  • D = Årets Træner
  • E = Årets Copenhagenperson – en vi alle ”liker”

Husk at alle er velkomne til at komme med et bud!
Afstemningen slutter torsdag d. 12 juni kl. 24:00

Generalforsamling og afslutningsfest for alle hold den 14. juni

Kære alle medlemmer i Copenhagen Floorball Club

Så er det tid til vores årlige generalforsamling.

Copenhagen Floorball Club holder Generalforsamling lørdag den. 14. juni kl. 13:30 i klubhuset

Forslag til Punkt 10 på dagsordnen ”Eventuelt” fremsendes til info@copenhagenfc.dk så hurtigt som muligt.

For at gøre det hele lidt mere festligt, arrangerer vi efterfølgende
· Floorball-turnering (de unge mod de erfarne)
· TEAM-MEDALJER og –overrækkelser
· fortjenstbeviser uddeles
· klapper af vores dygtige holdledere
· siger tak, tak, tak, tak og tak til Per for han indsats for klubben indtil nu, og opfordrer ham til at fortsætte med at gøre alt det, han altid har gjort for klubben osv. osv.

Endelig er der den STORE årsaflsutningsfest med grill, sodavand, pølser og meget mere.

Kom alle klubbens medlemmer med familie – vi glæder os til at se jer en sidste gang inden sommerferien.

På bestyrelsens vegne
Finn